Hop til hovedindholdet

Virum-Sorgenfri Rotary Klub

Koncert i Sorgenfri Kirke til fordel for de ukrainske flygtninge i Lyngby-Taarbæk Kommune - 20. marts kl. 19.30


Dato og tid

Mandag d. 20. marts 2023 kl. 19:30 til 21:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 20. marts 2023 kl. 09:00

Sted

Sorgenfri Kirke, Hummeltoften 1, 2830 Virum Sorgenfri Kirke
Hummeltoften 1
2830 Virum

Koncert i Sorgenfri Kirke til fordel for de ukrainske flygtninge i Lyngby-Taarbæk Kommune - 20. marts kl. 19.30


Musik fra kendte og elskede operaer, operetter og musicals, fx Bizets Carmen, Puccinis opera La Boheme, Madame Butterfly

Virum Sorgenfri Rotary Klub afholder den 20. marts en velgørenhedskoncert i Sorgenfri kirke. Overskuddet fra koncerten går til at hjælpe ukrainske flygtninge i Lyngby-Taarbæk kommune.

I perioden fra de ukrainske flygtninge ankommer og indtil de kommer ud på det danske arbejdsmarked, er de på en relativt lav lovgivningsbestemt ydelse kaldet Selvforsørgelses – og hjemrejseydelse. Dette sammenholdt med, at langt de fleste er ankommet med ganske få – eller ingen – ejendele, gør at det vil være en uvurderlig hjælp at kunne tilbyde dem mulighed for at anskaffe møbler, husholdningsartikler og andre hjælpemidler i det daglige.

Ved koncerten medvirker De tre Kongelige Sopraner: 

Pernille Bruun, Charlotte Meldgaard og Karen Dinitzen ledsaget af to fremragende musikere: violinisten Andreas Orlowitz og cellisten Toke Møldrup akkompagneret af pianisten Knud Rasmussen.

De tre kgl. Sopraner er kendt for deres muntre og udadvendte fremførelse af nogle af de mest kendte hits inden for opera, operette og musical, serveret med charme og glimt i øjet.

Sopranerne mestrer dog også den mere seriøse del af sangrepertoiret altid fremført med indlevelse og respekt for musikværkerne.

Som gæstesolist ved denne lejlighed medvirker den ukrainske fløjtenist Sergej Tikhonov, som bl.a. vil fremføre ukrainsk musik.

Sergej Tikhonov er født i Moskva, men blev efter Sovjetunionen sammenbrud ukrainsk statsborger og blev uddannet i den ukrainske by Kharkov, men fortsatte sine studier på Det kgl. danske Musikkonservatorium og bosatte sig herefter i Danmark.

Ved koncerten vil der blive fremført musik fra kendte og elskede operaer, operetter og musicals, som f.eks. Bizets Carmen, Puccinis operaer La Boheme og Madame Butterfly, og fra operetten Den glade enke.

Desuden vil musikerne spille musik af ukrainske komponister.

Koncerten vil bestå af 2 afdelinger på hver ca. 40 minutter - med indlagt pause, hvor Virum-Sorgenfri Rotary Klub byder på et glas vin og småkager.

Der er 260 pladser i kirken. Tilmelding og køb af billet foregår på NemTilmeld efter ”først til mølle” princippet.

Pris pr. person :  175 kr. - Køb billetter her og medbring kvittering, som du får tilsendt på mail efter betaling.

Med venlig hilsen

Virum-Sorgenfri Rotary Klub

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Virum-Sorgenfri Rotary Klub
Tlf: +45 31427890
niels@nordbergs.dk

Kontaktinformation til arrangør

Virum-Sorgenfri Rotary Klub
Tlf: +45 31427890
niels@nordbergs.dk